Vibe coding i praksis - fra idé til fungerende løsning på 60 minutter
Har du en idé liggende, som aldrig kommer videre, fordi det hurtigt bliver et større projekt, der kræver udvikling og et budget? Kom med, når vi sætter fokus på, hvordan du nemt og hurtigt kan bygge apps, interne tools og website-features.
3. marts 2026, kl. 09:00 - 10:00
Tilmeldingsfrist
2. marts 2026, kl. 23:45
Pris:
Gratis
Indhold er hentet
Før i tiden var det tungt at opdatere og få udviklet digitale løsninger - og ofte døde idéen, før den blev til noget. I dag er spillet ændret. Med Vibe Coding og AI-værktøjer kan du bygge og forbedre digitale løsninger langt hurtigere, billigere og mere enkelt end før, ofte bare ved at beskrive hvad du vil have med almindeligt sprog. Det betyder, at flere i virksomheden kan få idéer ud at leve, teste dem, og forbedre dem løbende.
I dette webinar får du et klart overblik over, hvad du realistisk kan bygge - både fra bunden og som opdateringer til det, I allerede har (fx interne tools, mini-apps, landing pages, leadmagneter og website-features). Du får konkrete eksempler og en live demo i et low-code vibe coding tool.
Indhold er hentet
Efter webinaret har du:
- Overblik over, hvilke løsninger SMV’er typisk bygger med Vibe Coding
- Konkrete idéer til at bygge interne tools og simple systemer, der sparer tid og giver bedre overblik - og du kan hurtigt komme i gang
- Lært hvordan du kan opdatere jeres hjemmeside til 2026 med nye undersider og features - uden rebrand
- Forståelse for hvad der er realistisk at bygge selv, og hvornår det giver mening at få hjælp
Agenda
09.00
Velkomst og intro
Hvad er Vibe Coding, og hvorfor er det relevant for SMV’er lige nu?
09.05
Hvilke løsninger kan du hurtigt bygge?
For eksempel: lead-opsamler og leadmagnet, mini-CRM og kundeoverblik, data-berigelsesværktøj til bedre beslutninger, mini drift- og strategiløsninger, onboarding-løsning, web-features der øger konvertering og gør siden mere “levende”.
09.15
Konkrete eksempler og cases
Vi kigger på: hvad der blev bygget, hvorfor det gav værdi, hvor simpelt man kan starte, og hvordan man undgår at gøre det for stort.
09.30
Demo/case - sådan bygger du en løsning fra bunden
09.50
Spørgsmål og næste skridt
Indhold er hentet
Om oplægsholder Victor Staalkjær
Victor Staalkjær er produktudviklingsingeniør, Lovable.dev ambassador og vibe coder. Victor driver sin egen forretning (Code&Go ApS), hvor han hjælper virksomheder med at effektivisere deres forretning gennem Vibe Coding og AI-værktøjer. Victor bruger sine egne vibe codet software-løsninger, og han arbejder hands-on med at gøre det simpelt at gå fra idé til noget, der virker.
Indhold er hentet
Målgruppe
Webinaret er for SMV’er, ledere og nøglepersoner, som gerne vil:
- bygge interne tools og små systemer, der gør hverdagen lettere
- opdatere deres hjemmeside løbende, uden rebrand og uden at vente på udvikling
- teste idéer hurtigt og skabe mere output med færre ressourcer
- få mere kontrol over digitale forbedringer internt
- forstå Vibe Coding på en enkel måde, med fokus på værdi (ikke teknik)
Har du spørgsmål?
Indhold er hentet
Om AI-Boost
Dette webinar er en del af AI-Boost, som hjælper SMV’er med at udnytte AI-teknologier til at skabe vækst, effektivisere processer og træffe data-underbyggede beslutninger. AI-Boost tilbyder bl.a. AI-tjek, workshops og sparring fra AI eksperter, som kan understøtte virksomheder i hele implementeringsrejsen mod succesfuld AI-brug i forretningen.
AI-Boost er støttet af EU og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.